fredag, februar 29, 2008

...and I hereby declare the bazar open

Overskriften har intet med sagen at gøre. Nu er foråret ikke til at holde tilbage, selv her på matriklen er de små tete-a-tete påskeliljer sprunget ud. Det grønne i knopperne er brudt igennem på hækken, hasselbuskene og mirabellerne.
Ravnen holder forårsøvelser, det virker overskudsagtigt at lave en 180 graders vending i luften, men det er vist præcist som for menneskepiloter et spørgsmål om at gøre indtryk. Der bor mindst to ravnepar i omegnen, i skovene, så vi er jævnligt heldige at se dem. Høre dem er endnu lettere, der er stort volumen i den store fugl.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar