fredag, marts 28, 2008

Weekend!

Det er weekend og lønnen er gået ind og den overskydende skat så vi skal... være hjemme og slappe af. Måske i haven. Og på omladepladsen, med aviser og flamingokasser. En væsentlig del af dagligvarerne, også kød og fisk køber jeg på nettet, så der er jævnligt en flamingokasse til udsmidning. Det er rart at få det leveret, større udvalg af økologiske varer end i de lokale butikker og så slipper jeg for impulskøb. Det er garanteret besparende.

Efter 40 arbejdstimer i denne uge - på 4 dage så er det helt fint at være hjemme og nyde kæresten, huset og hunden. Måske med et smut på biblioteket, så jeg kan få hentet bogen til næste læseklub.
Alt i alt meget eksotisk. Vi skal ikke engang ud at spise - i hvert fald ikke lørdag, hvor den står på lækker frisk fisk. Torsk, rejer og stenbiderrogn, så fås det ikke meget bedre. Jeg glæder mig allerede til at sidde og pille rejer til frokost, det er slowfood så det vil noget.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar