søndag, oktober 26, 2008

Nu er der snart brug for et Cashmere-o-meter

Garnsalg i Kolding - trak ganske mange kvinder til. Ikke ret mange mænd, og de blev mest set tålmodigt ventende i bilerne udenfor. Stakler, for der var virkelig lang kø.
Selv havde jeg været i tvivl om jeg skulle tage afsted, men nysgerrigheden vandt. Undskyldningen hedder at 'der var en mulighed for at se på kvaliteterne'.
Anyway, jeg brugte nok 40 min på at mosle rundt, frem og tilbage mellem reolerne, overveje, mærke, vurdere og regne - hvad har jeg kontanter med til, hvad kan jeg bruge, gode køb?
En glæde at se at de havde strikkepinde i alverdens skæve mål, det blev noteret på huskelisten og Addi kommer nu med et kit; BC garn får dem på lager - de blev solgt til forudbestilling til 650,- forventet pris fremover er 750,-. Jeg overvejede dem som gave til en RLF, men det bliver ikke dét :-)
Efter de 40 min moslen, graven og gramsen tror jeg at det også tog 40 min at nå frem til afregningens time. Desværre havde jeg forregnet mig, så der var en enkelt pind, der måtte blive i Kolding. Indtil videre.
Ellers var byttet en hvid pose, godt fyldt og lige ved at tippe af iver efter at vise sit indhold:I posen finder vi 500 g knaldrød Lucca, akkompagneret af 50 g silke. Det måtte simpelthen prøves. Det bliver sjovt. Spolen fylder heldigvis ikke ret meget i forhold til hvor meget garn der er.En spole mere, et røverkøb til en halvtredser - det minder meget i kvaliteten om højlandsgarn og geilsk uld, så der er potentiale i det. Igen ca. 500 g, det kan nå langt. Endelig endnu et røverkøb, 800 g oliven tyk og vamset uld. Jeg lurer på Briar Rose modellen i tyk, lidt længere og tilpasset en anden strikkefasthed. Det skal lige modnes... Bagefter tog jeg i det nærliggende storcenter. Big mistake! Lørdag kl. 13.30 var der mange kunder, meget larm og jeg havde helt glemt hvor lidt jeg bryder mig om den kunstige atmosfære og fraværet af dagslys. Uha, hurtigt igennem og ud - med hjernen i huskehjørnet.
Huset fører både madplan og indkøbsseddel, men hvad nytter det, når denne befinder sig hjemme. Løbende telefonisk kontakt vil være for pinligt.
Det meste kom med hjem, bortset fra ordentlig marcipan, så det kostede indkøbschefen en mindre påtale.

3 kommentarer:

  1. Fiiiine sager.
    Jeg har det helt på samme måde med storcentre, jeg hader dem af et godt hjerte. Imponerende at du huskede det meste... God marcipan kan man nemlig selv lave (det tager bare tid).

    SvarSlet
  2. Anonym9:03 AM

    Hvis du lige vil holde min glorie og pudsekluden, så jeg kan komme til tastaturet...Hold da op! Næste år vil jeg godt med!(Bare ikke i storcenteret bagefter, jeg bliver i bilen og strikker)

    SvarSlet
  3. Anonym1:37 PM

    @Ulla - ja, det er så kunstigt, og så er der alligevel aldrig alt hvad jeg skal bruge. Men jeg er også så kunstig :-)
    Der var også cashmere, som var lige ved at komme med hjem
    @Lise - Du skal være så velkommen!
    / Kirsten

    SvarSlet