Vi starter i afdelingen for levende oplevelser, med andre ord, så har Jive igen haft koncert. Vi har en spændende linje dette forår, hvor vi har besøg af en af DKs fremmeste trommeslagere - Kresten Osgood. Vi kommer hele turen rundt med hr Osgood, incl. besøg af Hugo Rasmussen Allstarz (Hugo med bassen), et storslået gensyn med en af barndommens tv-figurer.
Bandet denne gang var Niclas Knudsen Quartet. Vi fik blandt andet forklaringen på hvorfor et af deres numre hedder 'Smørrebrødsindianeren' (kombination af smørrebrød og Niclas' kone) og det var en herlig aften, med godt besøgstal, til kassererens (min) store glæde.
Et af bandmedlemmerne er Anders Christensen (AC), som kommer fra Vejle. Jeg har forstået at et eksperiment skal gentages tre gange for at man kan være sikker på en sammenhæng, så vi mangler én gang for med sikkerhed at slå fast, at når AC er på scenen, så skal der på et tidspunkt hentes instrumenter. Denne gang overlevede bassen, instrumenthentningen bestod i at hente en tilstødende kammerats congas, så kvartetten blev til fem i de sidste to numre.
S-togs strikkepausen er snart slut, for nu er jeg færdig med med 'Damen i hvidt'. En snurrig victoriansk krimi, lige knapt så god som 'Månestenen' af samme forfatter. En af de relativt få bøger som jeg gerne vil se filmversionen af, ikke mindst filmatiseringen af den italienske overskurk med fantastiske veste og en stor forkærlighed for frugttærter. Bogen er oprindeligt udgivet som føljeton, så de dramatiske højdepunkter kommer jævnt og lever flot op til min forestilling om victoriatidens fascination af mørke, mystiske udlændinge og -gys- uægte børn. Det giver yderligere kolorit på fortællingen at forfatteren senere blev opiumsdranker (hvordan det så end foregår) og i øvrigt levede med to koner/kærester.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar