fredag, juni 11, 2010

Læsning om Grønland

Seneste, amputerede udgave af læseklubben bød på en historie om Grønland. Meget symbolsk, så er et af vores medlemmer rejst til Australien! Han siger selv at han kommer hjem igen, og vi savner ham, så jeg håber det er rigtigt.

Nå, men fra det kolde Nord har vi læst Kim Leines Kalak. Min medlæser mener at hun finder humor i forfatterskabet, det ved jeg nu ikke om jeg nåede så dybt. En interessant beretning fra dagligdagen i en lille bygd på østsiden af Grønland, som på hjemmefronten fik en diskussion op, om hvor realistisk bogen mon er. Vi har reelt ikke mulighed for at vurdere det, meget passer ind i billedet af Grønland.
Den første historie gjorde mig dybt deprimeret, det lysner dog gennem historierne, efterhånden som jeg fik læst mig gennem bogen. Kim Leine skriver nutidigt og levende, ret effektivt i formidlingen af hvordan det er i Grønland, også når det er mørkt.
Det er en nutidig, relevant og usminket historie om Grønland, som sådan interessant, for der ligger en underliggende strøm af at nogle yngre grønlændere, der nok skal klare sig, og en historie om et samfund hvor liv og ikke mindst død er noget mere nærværende end det er hos os. Vores fine fornemmelser om f.eks udbredelse af penicilin og risikoen for resistente bakterier har ikke stor gennemslagskraft i et samfund, hvor familiefaderen kan risikere at forsvinde for evigt efter en jagttur. Om få år tror jeg at bygderne er væk, det er svært at se deres eksistensberettigelse. Med dem forsvinder en god del af fangerkulturen, som har trange kår i et samfund, der har opdaget alkohol, tv og kortspil.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar