tirsdag, september 28, 2010

Strikkefestival 2010

Nu på den anden side af en vel overstået strikkefestival, med en masse garn, snak og inspiration og lidt fibre. Der kom et par gram silke med hjem fra Bente, som jeg har haft fingrene og den lille ten i. De flotte blå fibre tegner godt, og der kommer billeder på et tidspunkt, når jeg får spundet mere end et par metre.
Dette billede er i høj grad strikkefestival:
Det lille grønne nøgle ovenpå det STORE grønne, samt en stak nyindkøbt garn, i fantastiske farver.
Til inspiration for mit spinderi var der mere garn, håndspundet og/eller farvet. Meget lækkert at pille lidt ved.
Jeg holdt stort set pungen i lommen, nogen mener at der er rigeligt med fårehår mv. på matriklen allerede, så ud over en lille smule silke kom der kun et par farvekort fra Rasmilla med hjem og en opskrift på Linnea som voksen, jeg vil også ha' en, nemlig.
Med enkelte suk over antallet af masker er kjolen snart færdig. Det giver god fremdrift med noget, der ligner to døgns koncentreret strik, kun afbrudt af at bevæge sig ind til spisesalen. Den lille kjole er en dejlig model og garnet er blødt, så jeg glæder mig til den bliver færdig, efter de meget lange omgange i øjeblikket, hvor jeg slet ikke har lyst til at tælle antallet af masker. De fylder en 1.20 m rundpind ud, bedste bud er mellem 400 og 500 masker i omgangen.
Det var en dejlig og afslappende weekend, med nye og kendte ansigter og heldigvis landede strikkefestivallen 2010 i trygge hænder hos Pia og Anne. Fru Kvist og jeg diskuterer allerede forslag til workshops til 2011.

fredag, september 24, 2010

Nedtælling

Strikkefestivallen starter i eftermiddag :-) og jeg skal med.
Så skal den lille grå kjole ha' et hug, niecens sokker ligeså.
Håndtenen er også med, jeg skal se, om jeg kan lokke andre på afveje, som jeg selv blev det for to år siden, i Silkeborg.

Ha' en god fredag alle.

søndag, september 19, 2010

Læseklubben på Bornholm

Måske ikke helt på Bornholm, dette indlæg skal rette op på at jeg ikke har fået noteret læseklubbens seneste møde. Vi var denne gang samlet om Jens Blendstrups Bombaygryde. En ægte dansk militærklassiker(?), jeg har ikke selv været der (i trøjen), så jeg har ikke haft førstehåndsoplevelsen, hverken med Bornholms værn eller andre værn.
Den herboende soldat, lidt ældre end Blendstrup fandt enkelte fælleselementer med egen rekruttid, uanset navnet på dåsemaden. Der var også nogen undren over soldateroplevelserne, som nok er trukket op med noget skarp pen.
Bombaygryde er en selvstændig bog, det kan dog anbefales at lære fortællerens familie at kende ved først at læse 'Når Gud taler ud'. Den er for det første morsom i sig selv, og den giver desuden en større forståelse for den unge rekruts behov for løbende at ajourføre sig med faderen, en fornemmelse af moderens milde og overbærende væsen og ikke mindst bekendtskab med familiens hund. Læseklubben fandt Bombaygryde morsom, med mange tidstypiske træk (forfatteren er samme årgang som undertegnede), og derfor en vis genkendelsens glæde. Det er dog ikke sjov alt sammen, på mange måder er historien en blanding af grotesk humor og tragedie, som jeg læser bogen.
Der er overraskende momenter, blandt andet får moderen eget liv som fagperson og kunsthåndværker, med nogle sidehistorier, som gør hendes overbærenhed med faderen (endnu) mere forunderlig.
Anbefales, som en sjov bog med eftertanke. Som læseklubveninden konstaterede, ikke nødvendigvis en bog, der læses flere gange.

mandag, september 13, 2010

Kedelige sokker har også en berettigelse

Ikke særligt ophidsende, men anvendelige. Selv om jeg ikke er meget for det, forstår jeg Kæresten, hvis han ikke altid udtrykker begejstring ved tanken om multifarvede beklædningsgenstande på fødderne. Slet ikke, hvis det skal have en chance for at være 'business'.
Derfor har der boet et par enkle, 2x2 rib, mørkeblå herrestrømper i min taske som taskestrik den seneste tid. Eneste specielle feature er at tåen er lidt asymmetrisk, tilnærmet fodformede. Ideen er hentet her.
Som sagt et meget enkelt værk:
Pind 2½, bambus strømpepinde.
Garn: 95 mørkeblåt standard strømpegarn (løbelængde 210 m/50 g), jeg har brugt 95 g her til str. 44/45.
Opskrift: Standardstrømper (eks. Drops har én til Fabel). 72 m i opslag, rib ca. 19 cm, klaphæl (modtageren har lidt høj vrist). Den skæve tå er lavet ved at der er taget ind 8 gange i den ene side, alene. Derefter tages ind i begge sider, symmetrisk. Kan let tilpasses den aktuelle fod. Det giver et længere tåstykke end normalt, og det er vist det eneste punkt, som kræver lidt opmærksomhed i forhold til de normale 5-6 cm, som en symmetrisk tåspids måler.

Hot/not: Ikke strømper, som påkalder sig den store opmærksomhed, og det var vel også meningen. Har allerede været i brug, og det tager jeg som anerkendelse. 390 meter ind på måleren, yes!

En helt almindelig uge

En helt almindelig uge og en stille weekend, dog krydret med en seance i læseklubben.

Ugen bragte den nye røremaskine. Det blev samme mærke som den gamle, i storebrormodellen. Det kunne også have endt med en som Britts, under alle omstændigheder var jeg klar til en opgradering til model kraftkarl.
Det har jeg sandelig også fået, så jeg forventer klart at den nye holder mindst 21 år, som den gamle gjorde. I storebrormodellen er alt større, og ikke mindst tungere. Derfor er maskinen nu parkeret i bryggerset, og der er hverdags-vægttræning, når den skal flyttes. Det kræver et godt tag med begge hænder, og et bestemt løft for at få løsnet sugekopperne fra underlaget. Selv om aluminium er et letmetal, er summen af maskinen noget tungere end den gamle plastikmodel. Tilsvarende er blenderglas, dejkroge osv. gået en dimension op, til glæde for min køkken-gadget fascination. Man kan også få en kornmølle til dyret… Kraftkarlen er blevet testet med den sædvanlige fredag aften / lørdag morgen bagerutine. Vi har spist brødet, og maskinen har bestået fint. Æltningen foregår noget mere lydløst end den gamle maskine, som gav nogle brag med mellemrum og i det hele taget lød noget anstrengt på sine gamle dage.

Jazzklubben har haft sæsonpremiere, med et ungdommeligt og entusiastisk band. Glimrende musik, og herligt at se nogle nye ansigter på scenen. Denne uge står en af de lokale helte på scenen. Det glæder jeg mig til, vi ser ham for sjældent.

Ugens pinlighed stod jeg selv for, i toget. Jeg var taget med en time tidligere end normalt, og gik med raske skridt hen til den stol, som jeg sædvanligvis har. Meddelte at den vist var reserveret til mig, og da herren i den ikke havde reserveret, rejste han sig. Desværre steg der en på ved næste station, som havde en rigtig pladsreservation, så jeg måtte fortrække. Heldigvis nåede jeg ikke at brokke mig alt for meget. Toget var stort set fuldt, og et eller andet sted var det vel rimeligt at jeg måtte lede lidt efter en plads. Ham, jeg havde jaget væk var mere heldig og kunne beholde ’sin’ nye plads.

Hjemme i weekenden har jeg omsat lidt af havens overflod af blommer til syltede blommer. Der er flere, hvor de kommer fra, kunsten er at vurdere hvor meget vi to personer når at spise på en sæson.
En god håndfuld af blommerne blev omsat til dessert, med et par æbler blev de bagt i ovnen til kompot. Udskåret frugt, sukker, en stump vaniliestang, i fad med låg, 200 grader og 20 min. Super kompot, og derefter bagt med en smuldredej, baseret på smeltet smør (eller olie), nuppet fra denne opskrift, som læseklubsveninden havde fundet. Mmm. En enkelt modifikation, fordi frugten allerede var bagt til  kompot nøjedes jeg med at bage kagen 20 min.

mandag, september 06, 2010

Chart - not quite - well

Ak, ferien er læænge siden, det begynder at blive mørkt, når jeg skal op om morgenen og i særdeleshed er det ved at blive koldt. (Har sandaler på i dag, optimistisk valg af frossenpinden).
Nå, men så er det jo herligt med et smukt, regelmæssigt og forudsigeligt lace-sjal, hvor hver mønsterpind giver mening, og føjer sig smukt ind i det samlede billede. Og så ikke helt herligt, konstaterer jeg, nu hvor jeg startede på anden gentagelse af mønsterrapporten.

Første gentagelse var - første gentagelse - og da der gik kuk i mønsteret, tænkte jeg 'altså, fæ, hvor svært kan det være at følge et mønster' og baksede mig tilbage på sporet, ved at springe et par indtagninger over. Nu, ved anden gentagelse gentager problemet sig. Ved nærlæsning viser det sig, at slutrækken i toppen at chartet og startrækken i bunden af chartet ikke matcher, der mangler to kantmasker i hver side. Derimellem passer mønsteret både på tværs og i højden. Heldigvis, men hmmpf.

Den bedste løsning jeg er kommet op med er igen at undlade nogle indtagninger, passende fordelt, så mønsteret kommer tilbage på sporet.

onsdag, september 01, 2010

Efterår og den første hue

Beklager det dogmeagtige indlæg, der var på kortvarigt i morges. Jeg diskuterer stadig med computeren om det er den eller mig, der klumrede.
Kalenderen viser efterår og det begynder at blive koldt om morgenen. Tid til lunere strik, her er den første hue.


Dejligt mønster, med et spøjst navn - Edderkop, af Annette Danielsen. Enkelt og effektivt, med en elegant fordeling af indtagningerne på begge sider af den markerede effektmaske. Den eneste justering af opskriften er at der i første omgang indtagninger virker som om der er en maske for meget. Den blev så sprunget over, og ellers har jeg fulgt opskriften til den største størrelse. Der er passende variation i mønsteret, det er ikke kedeligt og alligevel let at huske.
Garnet er hele tre dejlige garner, Tvinni, Alpaca 1 og Geilsk tynd uld. Så kan det næsten ikke gå galt. Det er lidt uklart, præcist hvor meget der er brugt, da jeg ikke fik vejet (reste)nøglerne inden starten gik, af ren iver... Værket vejer 42 g i alt, og mit bud er 15 g Alpaca 1, og 12-15 g af hver af de to andre farver.
Pind Lille rundpind 40 cm samt strømpepinde - 3½ grå Aero. Intet spektakulært.
Hot/not - jeg synes den er fin, et dejligt lille arbejde og meget lidt montering. Tynd, let og alligevel lun hue, som har lidt ekstra varme i alpacaen og det diskrete mønster.