Ikke meget rock'n roll

Hverdagens centrifuge har kørt rigeligt hurtigt, med begrænset tid til udskejelser. Fredag havde det lokale galleri inviteret til fernisering, med et vist mål af fri bar. Det nåede jeg ikke, det blev til en arbejdseftermiddag på kontoret, afrundet med aftensmad & rødvin hjemme med Kæresten og så tidligt i seng.

Weekenden plejer at være fri for vækkeure, men det ringede lørdag, for at nå den almindelige vedligehold (også kendt som en tur til frisøren) og lørdagsindkøbet. Søndag sov vi til gengæld længe, jeg holder meget af den 25-timers dag, som vi får ved overgangen til normaltid. Flere af dem, tak.
Lørdag, vel hjemkommet fra byen var der en hurtig rengøring og forberedelse af frokost, inden roen kunne sænke sig og læseklubsveninden kunne bænkes. Vi har læst Pickwick-klubben (bind 1 af 3), som vi begge er kommet til at holde af. Den milde og venlige mr. Pickwick er elskelig og Dickens har både vid og bid, samtidig med at fortællingen giver et levende indtryk af den daglige kamp i den lavere middelklasse i London og omegn. Kæresten fik et enkelt kapitel som højtlæsning søndag aften og er efterfølgende blevet inspireret til selv at læse. Dickens har oprindeligt skrevet bogen som føljeton til et magasin, hvor en stor del af læserne har fået fortællingen læst højt. Det er stadig en god måde at få fortællingen præsenteret.
Hele weekenden strøg afsted i hurtigt trav, så søndag aften var køkkenet mere rodet end ved starten på weekenden. Ham Bølle har vist leget lidt for meget med håndgranater.
Kampen mod vasketøjsbunkerne har også stået i weekenden, og der tror jeg, at jeg er kommet lidt foran på point. Lige indtil det bliver regnvejr, og alt det rene tøj på tørresnoren bliver slaskvådt. Nu drejer ugen sig om at få mad hver aften og rent tøj hver morgen, og så må vi se på resten i weekenden.