Øgler og vildsvin

Dejlig weekend med glimt af solen. Vi var inviteret på frokost på Pøt Mølle, tæt ved Kærestens barndomshjem og stedet for hans drengeaktiviteter – skovlege, bygge dæmninger og klatre i træer.
Pøt Mølle er en hyggelig, meget vel istandsat gammel vandmølle, der serverer en fin frokostplatte og eftermiddagskaffe. Fint sted til søndagstur, nu med lille vandfald fra møllesøen i stedet for møllehjulet.


Møllen ligger smukt i Frijsenborg-skovene og der må være helt fantastisk om foråret, når bøgeskoven springer ud. Vi gik en tur i skoven, for at se om vi kunne træffe vildsvinene hjemme. Der var rigeligt af fodspor, så svinene var der, men holdt sig på sikker afstand af de larmende tobenede. Jagtsæsonen er startet, så der er grund til at være forsigtig, når man er en eftertragtet gris.

Niecens gave er blevet pakket ud, og hun huskede helt selv at sige tak, da jeg ringede for at sige tillykke og det var den 6-årige fødselar selv, der tog telefonen. Resten af familien opdagede først opkaldet, da den unge dame meddelte dem, at hun havde talt med faster :-)

Snotøglen lever stadig, det tager lidt tid helt at komme af med det slimede kryb. I dag hjælper Camomille mig med at holde varmen, på en pyntelig måde, med kvaster og det hele. Dejligt sjal. Ud over uld (kombineret med silke og alpaca) er de bedste allierede i kampen mod øglen i øjeblikket søvn og the. Meget passende er november erklæret en ulden måned, se her hos Kathe Davies.

Apropos søvn og uld, er Geilsk altid leveringsdygtig i et stykke meditativ strik. På Bagtankerne er der nu +500 masker i omgangen, i en kombination af rille- og ribstrik. Jeg kan kun citere en af de garvede fiberdamer: ting tager tid. Det tynde strik er dejligt og efter min mening det mest anvendelige, men for søren, hvor kan det tage tid. Det andet igangværende (hemmelige) strikkeprojekt er på pind 3, også snart færdigt, det bliver dejligt.

Juletræet er ved at blive pyntet, så det skal nok nås.