Gaven er afleveret, og så kan den også komme frit frem her. Min far er lige blevet 70 - i dag faktisk, og han skal ikke snydes for en hjemmelavet gave.
For en del år siden tog jeg mål af hans mest brugte vest, og den er nu næsten blevet replikeret. Næsten, for garnet er håndspundet guf, så den er tynd og let.
Der er kun brugt 120 g garn til vesten, som er en str. M (herre). Vi taler om pind 3, så jeg må indrømme at den ensfarvede ryg trak lidt tænder ud, strikkemæssigt. Det har været en stor fornøjelse at strikke med eget garn og det lysebrune uld har små farvevariationer, som gør at der er lidt spil, tæt på.
I hel figur, spændt ud til tørring.
Faktaboksen:
Garnet er med udgangspunkt i er en pose BFL uld, ufarvet og lysebrunt. Det er spundet over en længere periode i foråret og sommeren, hvor jeg var noget nervøs for, om der var nok. Der var rigeligt, jeg har en god del uspundet uld tilbage samt ca. 60 g spundet. Det færdige, tvundne garn har en løbelængde på knapt 600 m/100 g.
Det er to-trådet, spundet af en lang færdigkartet rowing. Skøn uld, fibrene er 20-30 cm lange, så det er ikke svært at spinde tyndt.
Pindene er 3 mm KP fast rundpind.
Mønsteret er eget 'design', som sagt med udgangspunkt i et målskema. Heldigvis havde jeg målt godt på kryds og tværs. Det var selvfølgelig lidt spændende, om den gamle vest stadig ville være god. Der er strikket frem og tilbage, for at tage højde for at garnet ikke er perfekt balanceret. Der var to nøgler, hver på knapt 90 g og jeg har skiftet mellem nøglerne for hver anden pind, for at undgå store overgange.
Den passede, så der er ikke brug for at strikke kiler i :-) Jeg er godt tilfreds, med mit hidtil største værk, begået af håndspundet garn.