søndag, juni 16, 2013

Kender I..













Dette digt har længe hængt på vores køleskabsdør - og bliver med mellemrum repeteret af Kæresten. Mest lørdag formiddag, når jeg er forsvundet til byen. 
Bortset fra kuglegrillen og butiksnavnene passer det jo meget godt :-)

tirsdag, juni 04, 2013

MonteringsÅge på besøg

Fint besøg i weekenden - MonteringsÅge, som her er i gang. Jeg skal ærligt indrømme, at det der med pres, zigzag og sammensyning er noget, der skal overstås.

Efter billedet blev taget blev lidt af søndag eftermiddag brugt på presning, tilretning og til sidst syning. Både på maskine og i hånden. Længe, længe siden at min symaskine har været fremme. Den er blevet renset siden sidst, og det var godt givet ud. Symaskinen lød ikke længere som en maskine af løsdele, men som en fungerende maskine. Den har derfor fået lov at blive stående fremme til næste weekend. Der er et par bukser og en nederdel, der godt kan bruge en kærlig synål. 

mandag, juni 03, 2013

Torsdagskoncert

En stor oplevelse og ikke sidste gang jeg skal høre et symfoniorkester live. Torsdagskoncert i Koncerthuset - flot, flot sal og stor oplevelse.
Beethovens 8. og 9. symfoni, både til direkte udsendelse i radioen og til optagelse til cd / dvd. Jeg ved godt, hvad jeg ønsker mig, når cden udkommer.
Gajolerne lå til fri disposition og fuldt berettiget. Hold op hvor der kan komme mange host ud af 1000 mennesker.
Vi sad bag orkesteret. Ikke den bedste lyd i salen, til gengæld en fantastisk udsigt til dirigenten. Meget spændende at følge ham - næsten 80 år gammel og fuld af gnist.