onsdag, september 25, 2013

Hola!

Sidste uge stod i badeferiens tegn med familien. Så meget, at jeg endda har været i vandet. Billeddokumentation haves – men bliver under privatlivets fred. Nyeste ’must have gadget’ er en ordentlig vandpistol, til næste gang der er vandkamp med den yngre generation.

Desværre har jeg ikke billeddokumentation, for der blev selvfølgelig også strikket ved poolkanten. Uldne sokker er måske ikke ens første tanke, når det er 25+ varmegrader, solskin og der er kølige drikkevarer indenfor rækkevidde. Der blev strikket både på sokker og på evighedsprojektet, som er tilpas derudaf til at der kan læses / kigges på udsigt / holdes øje med badende. Sokkerne var fremme så ofte, at yngstemanden lærte at genkende ’farfar sokker’, og vi blev enige om, at han også skulle have et par. Naturligvis.

Vi var på østkysten af Mallorca, på et hotel lige ved siden af et naturreservat. Dermed var der mulighed for nogle gåture lige i omegnen af hotellet, hvor vi fik et indtryk af den (halv)vilde natur der er, i et område der bliver brugt af en del turister. Ros til de fine turstier og den afspærring der til gengæld var af det egentlige reservat. Der er gode og tilgængelige ruter til flotte udsigter og en lækker sandstrand med dejligt klart og turkisblåt vand.
Vi var på en enkelt turistudflugt og en enkelt tur på egen hånd til Palma (der gad jeg godt bruge et par dage) og vestsiden, med det mere bjergrige terræn. Der er potentiale for en by/vandreferie på et tidspunkt – det tidlige efterår virker ideelt mht. klima.  

Hjemme igen er vi tilbage på job, lidt brunere og ret veludhvilede efter en uge stort set offline.  

søndag, september 08, 2013

Universitetsfag?

Gensyn med en af mine gamle lektorer, fra matematikfagene fra længe siden. Tænk, hvis vi havde haft et sommerkursus i matematikken i Alice i Eventyrland :-)