Sidst var bogen kort og talelysten begrænset. Læseklubben havde denne gang vovet sig ud i en længere roman i den optimistiske tro på at efteråret ville bringe læsetid.
Not so - det sker sjældent, men vi var alle godt i gang med en meget varm islandsk dame: Kvinden ved 1000 grader. Historien er angiveligt skrevet på grundlag af den delvis historisk person, og hvilken kvinde. Vi følger et usædvanligt liv krydsklippet mellem opvækst og den afsluttende sygeseng. Stærkt underholdende, hvordan den gamle har klaret sig i op- og nedture, mellem de mange Jon'er, svigerdøtre, adskillige verdensdele for at slutte på det Island hun kom fra.
Sproget er råt og uden blødsødenhed, malerisk og med en hel del frit opfundne ord. Der er god fremdrift i historien, og jeg synes karakteren holder hjem. Enkelte af bifigurerne er ganske let karrikerede, nogle kunne endda have været undværet. Alt i alt absolut læseværdig.
En af os holder af at læse på tysk, og her havde vi den usædvanlige oplevelse at se, at hans bog var adskillelige kapitler kortere end den danske udgave. Det undrede os en del.
Bogen er fuldt fortjent nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar