fredag, januar 02, 2015

2014 i strik

Godt nytår!
Efter veloverstået nytårsparty har jeg gjort strikkestatistikken for 2014 op. Eller rettere - garnstatus, fordi der er kommet en ny teknik på banen - tunesisk hækling. Halvhandskerne blev færdige og er foræret væk som julegave.
I alt blev det til 15 projekter i 2014 fra de meget små (et juletræ) til de større (Svalbard, Hokkaido). Det er samme antal som 2013, og der er strikket af 2,5 kg garn - svarende til 11 km. De sidste tre år kan jeg se, at der er løbende blevet strikket af tyndere og tyndere garn, dels fordi mange projekter bruger dobbelt garn, dels fordi jeg foretrækker at strikke på tynde / tyndere pinde. Det er efterhånden meget sjældent, at der kommer tykkere pinde end pind 4½ i brug.

Årets bedste strikkegadget er derfor passende mine to nye pinde Addi Turbo Lace, som er tynde (2½ og 3,25 mm) og spidse og ikke lugter af messing. Perfekte til strømper og lace, på grund af spidserne og nogle dejligt fleksible wirer.

På et mulehår blev der brugt lidt mere garn fra lageret end der kom ind. En nedgang på 170 g - ikke meget, men dog. En del af årets indkøb er løbende blevet brugt, så der er både blevet stikket af nyt garn og 'ægte' lagergarn.

Årets fedeste garn er, selv om jeg ikke er færdig med projektet, Jamieson og Smiths ufarvede shetlandsuld, som ligger i 9 naturlige farver og har en vældig dejlig følelse i hånden.
Tæppet er et af yndlingsprojekterne her i juleferien, og jeg er nu godt over halvvejs med flerfarvestrikken.

4 kommentarer:

  1. Hvor bliver det smukt dit tæppe :-) godt nytår

    SvarSlet
  2. Hvor bliver det fint. Godt nytår

    SvarSlet
  3. Skønne får!
    Og så lace pinde, der ikke lugter af messing! Yeah! Jeg hader den lugt og det gør at mine lacepinde ligger urørt hen....

    SvarSlet