fredag, april 03, 2015

Om igen

Tredje gang er forhåbentlig lykkens gang med Francis - eller guldblusen. Efter at have ligget stille længe til fordel for andre projekter har jeg fundet den frem igen, tiden for en forårsbluse nærmer sig. Inden jeg strikkede videre måtte der en kritisk kontrolmåling til, og det er som regel tegn på at mavefornemmelsen ikke er helt som den skal være. Her endte jeg også med at dømme for kort, da jeg ikke mener at navlekorte bluser klæder ret mange ud over nogle få teenagere.

Så på den igen, denne gang med et solidt tillæg til længden. Nu er jeg i det mindste nået forbi det optrevlede garn, og dermed længere end sidst. Det er heldigvis vejr til at strikke ude, hvilket også ansporer til at få denne sommermodel videre.

God påske

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar